Dette var ånden og livet i det budskab som Johannes bar frem for alle i sin alderdom da han var næsten et hundrede år gammel. Fanebærerne holder fast på deres faner. De slipper ikke grebet på sandhedens banner før de lægger rustningen fra sig. De gamle krigeres stemmer stilner af, én efter én. Deres plads er tom. Vi ser dem ikke mere, men selv om de er døde, så taler de, for deres gerninger følger med dem. Vi bør vise stor nænsomhed mod de få ældre pilgrimme som et tilbage, og ære dem højt for deres gerningers skyld. Selv om deres kræfter slides og svækkes, er det værdifuldt det de siger. Tag vare på deres ord som dyrebare vidnesbyrd. De unge mænd og de nye arbejdere må ikke vrage eller på nogen måde vise ligegyldighed overfor dem i den gråhårede alder, men de bør rejse sig for dem og velsigne dem. De bør tænke over at de selv er gået ind i disse mænds tjeneste. Vi skulle ønske at de troende viste meget mere af Kristi kærlighed overfor dem som var de første til at forkynde budskabet.