Herren Jesus kræver, at enhver, som bekender sig til at være et Guds barn, ikke blot skal holde sig fra uretfærdighed, men også være rig på gode gerninger, udført i kærlighed, selvfornægtelse og ydmyghed. Herren kar skildret virkningen af en bestemt lov for tanke og handling, hvilket bør være en advarsel med hensyn til vor gerning. Han siger: ”Den, der ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har, ”De, der ikke benytter anledningerne, og ikke udnytter den nåde, Gud giver dem, får mindre lyst til at gøre det, og hvad de engang havde, mister de til sidst i en søvnagtig døs. De træffer ikke forberedelser for fremtidige behov ved at skaffe sig en rig erfaring og større kendskab til de guddommelige ting, så de kan bestå, når trængsel og fristelser overvælder dem. Når der kommer forfølgelse eller fristelser, så taber disse mennesker modet og mister troen, og grundvolden forsvinder under dem, fordi de ikke indså nødvendigheden af at lægge en solid grundvold. De klyngede sig ikke til den evige klippe.