Morens tanker og følelser vil i stor grad bestemme hvilken arv hun skal give sine børn. Dersom hun tillader sit sind at dvæle ved sine egne flygtige følelser, dersom hun giver efter for selviskhed, og dersom hun er gnaven og fordringsfuld, vil dette give sig udslag i børnenes holdning. På denne måde er der mange som allerede fra fødselen bærer med sig næsten uovervindelige tendenser til det onde. Menneskets fjende forstår dette langt bedre end mange forældre. Han vil angribe moderen med mange fristelser, fordi han ved at dersom hun ikke modstår dem, kan han påvirke børnene gennem hende. Moderens eneste håb er Gud. Hun kan tage sin tiIfIugt til ham og finde nåde og styrke. Hun vil ikke søge forgæves. |