Verden må advares om Herrens snarlige komme. Vi har kun kort tid at arbejde i. Flere år er gået over i evigheden, som kunne have været brugt til at søge Guds rige og hans retfærdighed først og udsprede lyset til andre. Guds folk har fået meget lys og er befæstet i sandheden, og der har været gjort meget for dem, men nu opfordrer Gud dem til at arbejde for sig selv og andre, som de aldrig har gjort det før. Tag hver evne i brug, udnyt alle jeres evner, ethvert betroet talent, gør andre mennesker godt med alt det lys, Gud har givet jer. Gør ikke forsøg på at være prædikanter, men vær Guds tjenere. |