Til sidst blev der banet en vej. Hver formiddag kl. ni mødtes to tyske oversættere, to franske oversættere, ældre Whitney, søster Davis og jeg selv i redaktionslokalet og kapitel for kapitel af den engelske bog blev læst op og kommenteret. Oversættere genkendte en vanskelig passage, ville stoppe oplæsningen og diskuttere med dem selv hvilket ordbrug, der skulle være på fransk og tysk. Ofte ville ældre Whitney stoppe oplæsningen og sige: "John, hvordan vil du oversætte dette?" Så vil han appellere til ældre Au Franc og sige: "Er du enig i dette?" (465) Da søster Davis og bror Whitney så at de ikke forstod den engelske tekst til fulde, ville de diskutere dens betydning og oversætterne ville foreslå en ny oversættelse.