Te og kaffe er medvirkende faktorer. - Fordøjelsesorganerne bliver først svækket ved den umådeholdenhed, der er påbegyndt i hjemmet, og snart tilfredsstiller almindelig mad ikke længere appetitten. Usunde tilstande grundfæstes, og der kommer en stærk trang til mere stimulerende føde. Te og kaffe frembringer en øjeblikkelig virkning. Nervesystemet bliver stimuleret under påvirkning af disse giftstoffer, og i nogle tilfælde er det midlertidigt, som om forstanden kvikker op og fantasien bliver mere levende. Da disse stimulanser frembringer sådanne behagelige resultater, drager mange den slutning, at de virkelig behøver dem; men der kommer altid en reaktion. Nervesystemet har hentet kraften fra sine ressourcer, og den midlertidige opstrammende virkning efterfølges af en tilsvarende nedtrykthed. Den pludselighed, hvormed teen og kaffen giver den behagelige virkning, er et vidnesbyrd om, at det, der så ud som styrke, kun er en nervøs spænding, som derfor må være skadelig for organismen. |