»Kom, Jakobs hus, lad os vandre i Herrens lys!« »Slå ikke mer eders lid til mennesker, i hvis næse der kun er flygtig ånde, thi hvad er de at regne for?« »Sæt ikke eders lid til fyrster, til et menneskebarn, der ikke kan hjælpe! Hans ånd går bort, han bliver til jord igen, hans råd er bristet samme dag. Salig den, hvis hjælp er Jakobs Gud, hvis håb står til Herren hans Gud.« »Dine ledere, mit folk, leder, vild, gør vejen, du, vandrer, vildsom.«