Mange af Lucifers sympatisørere var tilbøjelige til at lytte til de loyale engles råd og angre deres utilfredshed og atter modtage Faderens og Hans dyrebare Søns tillid. Så erklærede den mægtige oprørsmand at han kendte til Guds lov, og hvis han skulle underlægge sig slaveagtig lydighed, ville han ikke længere få ære. Hans ophøjede mission ville ikke længere blive betroet ham. Han fortalte dem at (17) han selv og de også, var gået for langt tilbage, og han ville trodse konsekvenserne, og bøje sig i slaveagtig tilbedelse af Guds Søn ville han aldrig; at Gud ikke vil tilgive, og nu måtte de forsvare deres frihed og vinding ved at gennemtvinge den position og myndighed som ikke var tilstået dem villigt. [Sådan skete det at Lucifer, »lysbæreren,« deler Guds ære, hans trones opsynsmand, blev til Satan ved overtrædelse, »modstanderen.«- Patriarker og profeter, 40.]