»Da Jakob så op, fik han øje på Esau, der kom fulgt af 400 Mand. . . . . selv gik han frem foran dem og kastede sig syv gange til jorden, før han nærmede sig sin broder. Men Esau løb ham i møde og omfavnede ham, faldt ham om halsen og kyssede ham, og de græd. Jakob bad Esau indstændigt at tage imod et fredsoffer, som Esau afviste, men Jakob insisterede: »Tag dog den velsignelse, som er dig bragt, thi Gud har været mig nådig, og jeg har fuldt op!« Således nødte han ham, til han tog det.«