Han angrede ikke sit oprør fordi han så Guds godhed, som han havde misbrugt. Dette var ikke muligt da hans kærlighed til Gud var vokset sådan siden hans fald, at det ville lede til en glad underlæggelse og lykkelig lydighed mod Hans lov, som var blevet foragtet. Den ynkelighed som han erkendte da han mistede himlens (27) liflige lys, og den skyldfølelse der drog på ham, og den skuffelse han erfarede for sig selv, og ikke erkendte sine forventninger, var årsagen til hans sorg. Den befalingsmand der var ude af himlen, var helt anderledes fra den der æres i himlen. Det tab han led for alle himlens rettigheder, synes at være for meget at bære. Han ønskede at genvinde disse.