Han pralede af, at Guds egen Søn, som havde været med Moses og Josua, ikke havde kunnet modstå hans magt og føre sit udvalgte folk til Kana'an, for næsten alle dem, der forlod Ægypten, var døde i ørkenen. Ligeledes havde han fristet den sagtmodige mand Moses til at indtage sig den ære, som tilkom Gud. David og Salomo, som havde været særlig benådede af Gud, havde han ved hjælp af eftergivenhed for appetit og lidenskab fået til at pådrage sig Guds mishag. Og han pralede af, at han endnu en gang ville kunne hindre Guds plan til menneskets frelse ved Jesus Kristus.