Ingen kraft til at modstå fristelse. - De, der bukker under for drikkevanen, bliver så overstadige under påvirkningen af spiritus, at de er villige til at sælge deres forstand for et glas whisky. De holder ikke budet: ¨Du må ikke have andre guder end mig.¨ Deres moral er så svækket, at de ikke har kraft til at modstå fristelsen, og deres begær efter stærk drik er så voldsomt, at det fortrænger alle andre ønsker, og de har ingen forståelse af, at Gud kræver, de skal elske ham af hele deres hjerte. De er regulære afgudsdyrkere, for alt, hvad der vender hengivenheden bort fra Skaberen, alt, hvad der svækker og forringer de moralske kræfter, raner hans trone og får den tjeneste, der tilkommer ham alene. Med al denne modbydelige afgudsdyrkelse bliver Satan tilbedt. |