For fire tusinde år siden kunne der høres en stemme med en besynderlig, mystisk menn vigtig person i himlen fra Guds trone sige: ”Til slagt- og afgrødeoffer har du ej lyst, du gav mig åbne ører, brænd og syndoffer kræver du ikke. Da sagde jeg: »se, jeg kommer, i bogrullen er der givet mig forskrift; at gøre din vilje, min Gud, er min lyst, og din lov er i mit indre.« I samråd med Sin fader, lagde Kristus planen for Sit liv på jorden. Det var ikke en chance, men en plan at verdens Genløser skulle bortlægge Sin krone, og lægge Sin kongelige kåbe til side, og komme til vor verden som et menneske. Han iklædte Sin guddommelighed med menneskehedens forklædning, så Han kunne stå ved menneskeslægtens hoved, Hans menneskelighed blandet med den faldne menneskeslægt, på grund af Adams ulydighed. Guds uendelige søns armod og ydmygelse lærer de lektier som kun få bekymrer sig om at lære. Der er en kæde der forbinder Krsitus med de fattige i en særlig forstand. Han, livet, verdens lys, gør fattigdom til Hans egen lærer, så at Han kan uddannes af de samme hårde praktiske lære, som den fattige. Siden Herren Jesus antog et liv i armod, kan ingen se med foragt på de fattige. Verdens Frelser var herlighedens Konge, og Han afklædte Sig selv Sin herlighede ydre beskykkelse, antog fattigdom, så Han kan forstå hvordan fattige bliver behandlet i denne verden. Han blev led alle menneskehedens lidelser, og Han erklærer Sin velsignelse, ikke over rige, men over denne verdens fattige.