Hiram blev ikke tilskyndet af et ønske om at yde sin bedste tjeneste for Gud. Han tjente denne verdens gud -Mammon. Selve fibrene i hans væsen var blevet indpakket i selviskhedens principper som kom til syne ved at han tragtede efter de højeste lønninger. Gradvis blev disse fejlagtige principper arvet af hans medhjælpere. Medens de arbejdede sammen med ham dag efter dag og gav efter for tilbøjeligheden til at sammenligne hans løn med deres egen, begyndte de at tabe deres arbejdes hellige karakter af syne og de blev optaget af forskellen mellem deres løn og hans. Lidt efter lidt mistede de selvfornedrelsens ånd og nærede en begærlighedens ånd. Følgen blev et krav om højere løn, noget de også fik.