Kolportørevangelisten kapitel 8. 55.     Fra side i den engelske udgave.tilbage

Krav i kolportørgerningen

Nogle mener måske, at disse advarsler ikke er nødvendige for sabbatsholdere; men de, advarslerne gælder, ved hvad jeg mener. Jeg formaner jer,unge mænd, til at tage jer i agt; for I kan intet gøre, som ikke er åbent for engles og Guds øjne. I kan ikke gøre en ond gerning, uden at andre påvirkes deraf. Samtidig med at jeres handlemåde åbenbarer, hvilken slags materiale jeres egen karakter er bygget op af, har den tillige en mægtig indflydelse på andre. Tab aldrig den kendsgerning af syne, at I hører Gud til, at han har købt jer dyrt og I må gøre ham regnskab for alle de talenter, han har betroet jer. Ingen, hvis hånd er besmittet af synd, eller hvis hjerte ikke er ret for Gud, bør have nogen del i kolportørens eller evangelistens gerning; for sådanne mænd vil visselig vanære sandhedens sag. De, der virker på missionsfeltet, behøver Guds vejledning. De bør omhyggeligt stræbe efter at få en rigtig begyndelse og så fortsætte roligt og urokkelig på retskaffenhedens sti. De bør være bestemte; for Satan er bestemt og ihærdig i sine anstrengelser for at styrte dem.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.