Der er fare for, at både forældre og lærere byder og befaler for meget, medens de forsømmer at komme i venskabeligt forhold til deres børn eller elever i en tilstrækkelig grad. De holder sig ofte for meget tilbage og øver deres autoritet på en kold, usympatisk måde, der ikke kan vinde deres børns og elevers hjerter. Dersom de ville samle børnene omkring sig og vise, at de elsker dem og at de har interesse for dem i alle deres foretagender, endog i deres leg, ja undertiden være et barn iblandt børn, ville de gøre børnene meget lykkelige, vinde deres kærlighed og tillid. Og (19) børnene ville hurtigere lære at agte og elske deres forældre og lærere. |