At Kristus, i sin barndom, skulle vokse i visdom og ynde sammen med Gud og mennesker, var ikke forbavsende; for det er efter lovene for hans guddommelige bestemmelse, at hans talenter skal udvikles, og hans evner styrkes efterhånden som de bruges. Han søgte hverken profeters skoler eller lærdom fra rabbinernes lærere; han behøvede ikke den uddannelse man fik i disse skoler; for Gud var hans instruktør. I nærvær af lærere og herskere, var hans spørgsmål instruerende lektier, og han forbavsede de store mænd med sin visdom og dybe indtrængen. Hans svar på deres spørgsmål åbnede op for tankebaner om emnerne, når det gælder Kristi mission, som aldrig før havde nået deres tankesind.