Både Paulus og Barnabas har arbejdet som Kristi tjenere, og Gud velsignede deres anstrengelser overmådeligt, men ingen af dem var tidligere blevet formelt ordineret til evangelietjenesten ved bøn og håndspålæggelse. De blev nu bemyndiget af kirken til at ikke kun lære sandheden, men døbe og organisere menighederne, blive udstyret med fuld gejstlig myndighed. Dette var en betydningsfuld æra for kirken. Selvom skillemuren mellem jøder og hedninger var blevet nedbrudt ved Kristi død, lod hedningene få evangeliets fulde privilegier, så var forhænget stadig ikke revet bort for mange af de troende jøders øjne, og de kunne ikke klart se afslutningen af det som blev ophævet af Guds Søn. Der blev nu fulgt energisk op om arbejdet blandt hedningene, og skulle styrke kirken ved en stor sjælehøst.