Fejlagtig og rigtig brug af inspirerede råd * I henvendelse til Garmire. Min bror, du er selv blevet bedraget, og har bedraget andre. Du har ikke gransket skriften på den rette måde. Du må granske den for at lære Guds sind at kende og ikke for at bevise din teori. Du læser Guds ord i lyset af dine egne synspunkter. Du opbygger en falsk bygning, så barrikaderer du den med skriftsteder som du påstår beviser at den er sand. Men du går forbi de steder som beviser at den er usand. Du siger: "Bibelen er grundlaget for min tro." Men er den det? Jeg svarer at Bibelen ikke støtter dit standpunkt. Igen vil du sige: "Vis mig fra Bibelen at jeg tager fejl, så skal jeg opgive mine synspunkter."Men hvordan kan du blive overbevist af Bibelen så længe du forvrænger og fejlanvender dens udtalelser? Ved at gøre det, lukker du af for forbindelsen med den eneste kilde som Gud kan undervise og overbevise dig ved. |