Medens jeg mediterede over disse ting, følte jeg dybere og dybere hvilken synd det er og undlade at bevare sjælen i Guds kærlighed. Herren gør ikke noget uden at vi samarbejder med ham. Da Jesus bad: "Far, bevar dem i dit navn," mente han ikke at vi skulle forsømme og holde os i Guds kærlighed og tro. Levende for Gud, ved en levende forening med Kristus, stoler vi på løfterne medens vi stadig får større styrke ved at se op til Jesus. Er der noget som kan forandre hjertet eller rokke ved tilliden hos dem som ser hen til Frelseren og bliver forandret i hans billede? Skal en sådan person tage hensyn til ubetydeligheder? Skal hans forestillinger kredse om selvet? Skal han tillade at småting får lov til at ødelægge den fred han har i sindet? Den som har Kristus i sit hjerte, vil gerne være i godt selskab. Han tænker ikke noget ondt, og han er tilfreds med visheden om at Jesus kender til og vurderer hvert eneste menneske som Kristus døde for. Gud siger: "Jeg gør et menneske mere sjældent end det reneste guld, en mand mere sjælden end Ofirguld." (Es 13,12). Dette bør tilfredsstille sjælens længsel og gøre os varsomme og på vagt, altid beredt til at tilgive andre, fordi Gud har tilgivet os.