Den Største Mangel
Nikodemus kom til Herren, i forventningen om at komme ind i en lang diskussion med ham om punkter af mindre betydning, men Jesus fremlagde blot de første sandheds principper, og viste Nikodemus at hans første behov var hjertets ydmygelse, en lærvillig ånd, et nyt hjerte; så hvis han ville komme ind i Guds rige, måtte han være født igen. Er der ikke dem som har ansvarlige embeder i sabbatsskolen som ville være pirrede og ærgerlige hvis jeg ville bevidne over for dem at, selv om de er herskere i Israel, behøver de at blive født igen? Nikodemus ønskede at Kristus ville tale til ham på den måde han gjorde, ved ikke at tage hensyn til hans stilling som hersker i Israel, og han var ikke beredt til at tage imod sandheden, og han svarede Kristus med ord fulde af ironi. »Nikodemus sagde til ham: »Hvordan kan et menneske fødes, når det er gammelt? Det kan da ikke for anden gang komme ind i sin mors liv og fødes?« Han viste den kendsgerning som så mange gør, når den skærene sandhed er kommet til samvittigheden, at det naturlige menneske ikke tager imod tingene fra Guds Ånd. Der er intet i dem som reagerer på åndelige ting; for åndelige ting er åndeligt erkendbare. Men, selv om Nikodemus ikke fattede hans ord, (66) blev Jesus ikke utålmodig eller afskrækket, men forsøgte at gøre sin sandhedserklæring mere tydelig. Med en højtidelig og rolig værdighed, gentog Jesus sine ord på en måde som ville overbevise ham i sin gudommelige sandhed: »Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige. Det der er født af kødet, er kød, og det, der er født af Ånden, er ånd. Du skal ikke undre dig over, at jeg sagde til dig: I må fødes på ny.«