Forkerte principper.
Dersom vore kolportørere beherskes af lyst til økonomisk vinding og dersom de sælger den bog, der skaffer dem flest penge og tilsidesætter andre, som folket behøver, vil jeg spørge: I hvilken forstand er deres gerning et missionsarbejde? Hvor er missionsånden og selvopofrelsens ånd. Den forstandige og gudfrygtige kolportørs virksomhed er blevet fremstillet som ligestillet med den evangeliske forkynders arbejde. Skulle så kolportøren i højere grad end prædikanten føle sig fri til at handle ud fra egennyttige bevæggrunde? Skulle han være utro mod missionsarbejdets principper og kun sælge de bøger, som er billigst og derfor lettest at afsætte og forsømme at skaffe folk de bøger, som indeholder mere lys, blot fordi han derved selv kan tjene flere penge? Er det missionsånden? Er kolportørarbejdet så ikke ophørt med at være, hvad det skulle være? Hvordan kan det være, at ingen opløfter sin røst for at rette på disse forhold?