Kolportørevangelisten kapitel 4. 31.     Fra side i den engelske udgave.tilbage

Genoplivelse af arbejdet.

Et kald til at genoptage arbejdet.
Herren har til hensigt, at det lys, han har givet om Skriften, skal skinne med klare, lysende stråler, og det er vore kolportørers pligt at gøre en kraftig og forenet anstrengelse for, at Guds hensigt kan blive fuldbyrdet. Et stort og betydningsfuldt arbejde ligger foran os. Sjælefjenden forstår dette, og han bruger ethvert middel som han råder over, for at overtale kolportøren til at gå over til et andet arbejde. Dette forhold bør ændres. Gud kalder kolportørerne tilbage til deres arbejde. Han kalder på frivillige, som vil sætte alle deres kræfter og al deres oplysning ind i virksomheden og hjælpe til, hvor som helst der er anledning. Mesteren opfordrer enhver til at udføre den del, der er ham betroet i overensstemmelse med hans evner. Hvem vil efterkomme kaldet? Hvem vil gå ud og i Kristi visdom og nåde og kærlighed arbejde for dem, som er nær ved, og for dem, som er langt borte? Hvem vil opofre magelighed og fornøjelser for at drage ud til steder, hvor vildfarelse, overtro og mørke råder, arbejde alvorligt og ihærdigt, tale sandheden i enfoldighed og bede i tro og udføre arbejde fra hjem til hjem? Hvem vil i denne tid gå uden for lejren, gennemtrængte af Helligåndens kraft, bære forsmædelsen for Kristi skyld, oplade Skriften for folk og kalde dem til omvendelse?

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.