Kristi udrakte arm
Den guddommelige lærer bærer over med de fejlende i al deres trodsighed. Hans kærlighed vokser sig ikke kold; hans anstrengelser for at vinde dem hører ikke op. Med udstrakte arme venter han på igen og igen på at byde de oprørske og selv de frafaldne velkommen. Hans hjerte er rørt af det lille barns hjælpeløshed, der er genstand for rå behandling. Det lidende menneskes råb vil aldrig forgæves nå hans øre. Skønt alle (179) er dyrebare i hans øjne, så drager de rå, vrangvillige og stædige naturer stærkest på hans medfølelse og kærlighed; for han eftersporer fra årsag til virkning. Den som lettest lader sig friste, og er mest tilbøjelig til at fejle er et særligt mål for hans omsorg.