The apostle says, “Put ye on the Lord Jesus Christ, and make not provision for the flesh, to fulfill the lusts thereof.” Let every soul heed these words, and know that the Lord Jesus will accept of no compromise. In accepting and retaining workers who persist in retaining their imperfections of character, and do not give full proof of their ministry, the standard has been greatly lowered. There are many in responsible positions who do not heed the injunction of the apostle, but make provision for fulfilling the lust of the flesh. Unless the worker puts on the Lord Jesus Christ and finds in Him wisdom, sanctification, and redemption, how can he represent the religion of Jesus? All his efficiency, all his reward, is found in Christ. There must be evidence on the part of those who take the solemn position of shepherds that they have, without reservation, dedicated themselves to the work. They must take Christ as their personal Saviour. Why is it that those who have been long engaged in the ministry do not grow in grace and the knowledge of the Lord Jesus? I have been shown that they gratify their selfish propensities and do only such things as agree with their tastes and ideas. They make provision for indulgence in pride and sensuality and carry out their selfish ambitions and plans. They are full of self-esteem. But although their evil propensities may seem to them as precious as the right hand or the right eye, they must be separated from the worker, or he cannot be acceptable before God. Hands are laid upon men to ordain them for the ministry before they are thoroughly examined as to their qualifications for the sacred work; but how much better would it be to make thorough work before accepting them as ministers, than to have to go through this rigid examination after they have become established in their position and have put their mold upon the work. {TM 171.1}

Apostelen siger, »ifør jer Herren Jesus Kristus, og plej ikke kødet, så begæringer vækkes.« Lad enhver sjæl give agt på disse ord, og vid at Herren Jesus vil tage imod uden kompromis. Ved at tage imod og beholde arbejdere som fastholder sig deres karakters mangelfuldhed, og ikke giver deres gerning fuld styrke, er standarten blevet stærkt forringet. Der er mange i ansvarlige stillinger som ikke giver agt på apostlenes formaning, men gør tilvejebringelser for at opfylde kødets lyster. Med mindre arbejdere påtager sig Jesus Kristus og finder visdom, helliggørelse, og indløsning i ham, hvordan kan vi da fremstille Jesu´ religion? Al hans dygtighed, al hans belønning, er fundet i Kristus. Der må være vidnesbyrd i deres arbejde som påtager de højtidelige hyrdehverv de har, og uden forbehold helliger dem selv for arbejdet. De må tage Kristus som deres personlige Frelser. Hvordan kan det være at dem som har været beskæftiget i forkyndergerningen i lang tid ikke vokser i nåde og kendskabet til Herren Jesus? Jeg er blevet vist at de tilfredsstiller deres selviske standpunkter og gør kun sådanne ting der stemmer overens med deres egen smag og forestillinger. De gør underhold for tilfredsstillelse i stolthed og sanselighed og frembærer deres selviske ambitioner og planer. De er fulde af selvfølelse. Men selv om deres onde tilbøjeligheder kan synes for dem at være værdifulde som den højre hånd eller højre øje, må (172) de holdes adskilt fra arbejderen, ellers vil han ikke kunne antages hos Gud. Hænder er lagt på mennesker for at ordinere dem for prædikantgerningen før de er fuldstændigt undersøgt med hensyn til deres kvalifikationer for det indviede arbejde; men hvor meget bedre ville det ikke være at gøre et gennemgribende arbejde før man tog imod dem som prædikanter, i stedet for kunne gennemgå denne strenge undersøgelse efter at de har sat sig i deres stilling og sat deres præg på arbejdet.