“And he showed me Joshua the high priest standing before the Angel of the Lord, and Satan standing at his right hand to resist him. And the Lord said unto Satan, The Lord rebuke thee, O Satan; even the Lord that hath chosen Jerusalem rebuke thee: is not this a brand plucked out of the fire? Now Joshua was clothed with filthy garments, and stood before the Angel. And He answered and spake unto those that stood before Him, saying, Take away the filthy garments from him. And unto him He said, Behold, I have caused thine iniquity to pass from thee, and I will clothe thee with change of raiment. And I said, Let them set a fair miter upon his head. So they set a fair miter upon his head, and clothed him with garments. And the Angel of the Lord stood by. And the Angel of the Lord protested unto Joshua, saying, Thus saith the Lord of hosts; If thou wilt walk in My ways, and if thou wilt keep My charge, then thou shalt also judge My house, and shalt also keep My courts, and I will give thee places to walk among these that stand by.” {TM 22.1}

Falske lærere skal undgås
Når mennesker påstår at have et budskab fra Gud. Men i stedet for at bekrige fyrstendømmer og kræfter, og denne verdens mørke regler, så laver de et hulrum, og retter de krigsførende våben mod menighedens kamplyst, så bliver den bange for dem. Gud har ikke (23) givet dem en sådan byrde. De ville rive det ned som Gud ville genoprette med Laodikæa budskabet. Han sårer kun det han kan helbrede, ikke for at krænke. Herren pålægger intet menneske et budskab som vil afskrække eller berøve modet fra menigheden. Han irettesætter, han dadler, han revser; men det er kun for at han kan genopbygge og bifalde til sidst. Hvor blev mit hjerte dog glad for den rapport fra generalkonferensen hvor mange hjerter blev blødgjorde og underlagte, hvor mange gjorde sig ærlige tilståelser, og rensede det snavs væk fra deres hjertedør som holder Frelseren ude. Hvor glad blev jeg for at vide at mange bød Jesus velkommen ind som en varig gæst. Hvordan er det at disse polemiske skrifter voldsomt anklager syvende-dags Adventistmenigheden som Babylon* der spredes ud overalt, på netop det tidspunkt hvor menigheden modtog udgydelser fra Guds Ånd? Hvordan kan det være at mennesker kan blive så bedraget så det forestiller sig det høje råb stemmer overens med kaldet af Guds folk ud af fællesskabet fra en menighed der for en tid nyder opfriskning? Oh, må disse bedragede sjæle komme på rette veje, og modtage velsignelse, og blive udstyret med kraft fra det høje. til videre studium: Det er et godt land, -norsk- s 72-28, (Early Writings, side 97-104), Vejledning for menigheden bd 2 side 158, 190, Testimonies vol 5 s 394, (Testimonies, vol 5, side 484, 582).