I never had a deeper sense of the precious truth and its power upon human minds than when addressing those students in the early meetings. Morning after morning I felt charged with a message from God. I also had special freedom in speaking twice upon the Sabbath. At every meeting several unbelievers were present, and they were much affected as the truth was presented. If we had a suitable place for meeting we could invite the neighbors to come in. But our long, narrow dining room crowded as closely as if packed is not a very suitable place for worship. I am assigned a little space in the corner of the room, and am packed up close to the wall. Nevertheless the Lord Jesus is in the assembly. We know it. Some souls are thinking very seriously now upon the subject of the truth. {TM 240.3}

Jeg har aldrig haft en dybere fornemmelse for den dyrebare sandhed og dens kraft over menneskers tanker end da den henvendte sig til de studerende ved morgenmøderne. Morgen efter morgen følte jeg mig opladt med et budskab fra Gud. Jeg havde også den særlige frihed at tale to gang om sabbatten. Ved hvert møde var der adskillige ikke-troende (241) til stede, og de var meget grebet som sandheden blev lagt frem. Hvis jeg havde et passende sted for møder kunne vi invitere naboerne til at komme ind. Men vor lange smalle spisestue, der var pakket så tæt som den kunne, var ikke et særligt passene sted for gudsdyrkelse. Du får en lille plads i rummets hjørne, og du er pakket tæt op til væggen. Ikke desto mindre er Herren Jesus i den forsamling. Vi ved det. Nogle sjæle tænker nu meget alvorligt over sandhedens emne.