On several occasions when the Lord had wrought works of healing, He charged those whom He had blessed to tell His deed to no one. They ought to have heeded His injunctions and realized that Christ had not lightly required silence on their part, but had a reason for His command, and they should in no wise have disregarded His expressed desire. It ought to have been sufficient for them to know that He desired them to keep their own counsel, and had good reasons for His urgent request. The Lord knew that in healing the sick, in working miracles for the restoring of sight to the blind, and for the cleansing of the leper, He was endangering His own life; for if the priests and rulers would not receive the evidences He gave them of His divine mission, they would misconstrue, falsify, and make charges against Him. It is true that He did many miracles openly, yet in some instances He requested that those whom He had blessed should tell no man what He had done for them. When prejudice was aroused, envy and jealousy cherished, and His way hedged up, He left the cities, and went in search of those who would listen to and appreciate the truth He came to impart. {TM 35.1}


Vidnesbyrd for prædikanter kapitel 4. 35.     Fra side 35 i den engelske udgave.tilbage

Levningen af menigheden ikke Babylon

Ved forskellige lejligheder hvor Herren havde udført helbredelser, formanede han dem han havde velsignet ikke at fortælle hans gerning til nogen. De burde give agt på hans pålæg og forstå at Kristus ikke uden grund behøvede tavshed fra deres side, men der var fornuft med hans påbud, og de skulle på ingen måde misforstå hans klare ønske. Det burde have været tilstrækkeligt for dem at vide, at han ønskede at de skulle holde det for dem selv, og havde gode grunde for hans inderlige ønske. Herren vidste at ved helbredelse af syge, ved at gøre mirakler som at give blinde synet igen, og ved rensningen for spedalskheden, bragte han sit eget liv i fare; for hvis præsterne og myndighederne ikke ville modtage tegnene som han gav dem ved hans guddommelige mission, ville de mistyde, forfalske og lave pålæg mod ham. Det er sandt at han gjorde mange åbenlyse mirakler, dog i nogle tilfælde anmodede han dem som han havde velsignet om ikke at fortælle nogen hvad han havde gjort for dem. Når fordommene blev vakt, og, misundelse og jalousi blev passet og plejet, og man ville ikke tage klart standpunkt til hans vej, så forlod han byerne, og opsøgte dem som ville lytte til og påskønne den sandhed han kom for at tildele.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.