What a pity it is that men will go to such pains to discover some theory of error when there is a whole storehouse of precious gems of truth by which the people might be enriched in the most holy faith. Instead of teaching truth they let their imagination dwell upon that which is new and strange, and throw themselves out of harmony with those whom God is using to bring the people up upon the platform of truth. They cast aside all that has been said in regard to unity of sentiment and feeling, and trample upon the prayer of Christ as though the unity for which He prayed were unessential, and there were no necessity for His followers to be one, even as He is one with the Father. They go off on a tangent, and, Jehulike, call to their brethren to follow their example of zeal for the Lord. {TM 55.2}

Hvor er det synd at mennesker vil gøre sig en sådan ulejlighed at opdage nogle vildfarelsens teorier når der er en hel guldgrube af sandhedens kostelige ædelstene ved hvilket folket kan blive beriget i den mest hellige tro. I stedet for at lære sandhed lader de deres indbildning dvæle på det som er nyt og ukendt, og trækker dem selv ud af harmonien med dem som Gud bruger til at bringe folket op på sandhedens platform. De tilsidesætter alt som har været sagt med hensyn til enighed for indstilling og følelser, og tramper ovenpå Kristi bøn som om enheden, for hvilken han bad, var uvæsentlig, og der var ingen behov for at hans efterfølgere blev ét, endda som han blev ét med Faderen. De går over i en anden tankegang, og, Jehulike, kalder på deres brødre for at følge deres ivrige eksempel for Herren.