It is a law of God that whoever believes the truth as it is in Jesus will make it known. The ideas and convictions of the individual mind will seek for expression. Whoever cherishes unbelief and criticism, whoever feels capable of judging the work of the Holy Spirit, will diffuse the spirit by which he is animated. It is the nature of unbelief and infidelity and resistance of the grace of God to make themselves felt and heard. The mind actuated by these principles is always striving to make a place for itself and obtain adherents. All who walk by the side of an apostate will be imbued by his spirit to share with others their thoughts and the result of their own inquiries, and the feelings which prompted their action; for it is not an easy matter to repress the principles upon which we act. {TM 290.2}

Det er en Guds lov at hvem som helst der tror sandheden som den er i Jesus vil gøre den kendt. Den enkeltes tanker og overbevisninger vil søge efter udtryk. Hvem som helst der værner om utroskab og kritik, hvem som helst der føler sig egnet til at bedømme Helligåndens arbejde, vil sprede den ånd han er optaget af. Det er den utroendes og vantros og modstanderens natur mod Guds nåde der gør dem selv til medfølt og hørt! Når sindet er påvirket af disse principper vil det altid tragte efter at lave en plads for sig selv og få tilhængere. Alle der vandrer ved siden af en frafalden vil blive gennemsyret af hans ånd i at dele med andre deres tanker og resultatet af (291) deres egne spørgsmål, og de følelser der foranledigede deres handling; for det er ikke en let sag at undertrykke den grundsætning hvorpå vi handler. Nogle som der regnes med at blive hjertet og sjæls hengivet til Gud handler i modsætning til ham og hans arbejde. Andre har givet dem tillid, men bedrag dækker dem som et klædningsstykke. Deres tanker er styret af en hvileløs, ubetvingelig kraft, en begærlighed til at røbe deres indstilling. Sådanne frø er sået overalt. Med et delvis udtrykt synspunkt kaster de tvivl og vantro over sandheden. Der er dem der ikke er i harmoni med vidnesbyrdene fordi mennesker i høje betroede embeder har udtrykt dem selv som ikke i harmoni med dem; for vidnesbyrdene falder ikke sammen med deres anskuelser, men irettesætter ethvert spor af selviskhed.