There are in this world hearts that are crying aloud for the living God. But helpless human nature has been fed with distasteful food; discourses dissatisfying to hungry, starving souls have been given in the churches. In these discourses there is not that divine manifestation that touches the mind and creates a glow in the soul; the hearers cannot say, “Did not our heart burn within us, while he talked with us by the way, and while he opened to us the Scriptures?” An abundance of chaff is given to the people, but this will not awaken the transgressor or convict souls of sin. The souls who come to hear need a plain, straightforward presentation of truth. Those who have tasted of the word of God have dwelt long in an atmosphere where there is no God, and they long for the divine presence. {TM 310.1}

Der er i denne verden hjerter der råber højt efter den levende Gud. Men den hjælpeløse menneskenatur har været fødet med modbydelig mad; prædikener der ikke tilfredstiller sultne og hungrene sjæle er blevet givet til menighederne. I disse prædikener er der ikke den guddommelige tilkendegivelse der rør sindet og danner en glød i sjælen; tilhørerne kan ikke sige, "Brænder det ikke inden i vore hjerter, når han taler til os på denne måde, og når han åbner skrifterne for os?" En overflod af avner gives til folk, men dette vil ikke vække synderen eller kende sjæle skyldig i synd. De sjæle der kommer for, at høre, mangler en tydelig og ligefrem præsentation af sandhed. Dem der har smagt af Guds ord har i lang tid været i en atmosfære hvor der ikke er nogen Gud, og de længes efter den guddommelige nærværelse.