Strange Fire . When the speaker shall, in a haphazard way, strike in anywhere, as the fancy takes him, when he talks politics to the people, he is mingling the common fire with the sacred. He dishonors God. He has not real evidence from God that he is speaking the truth. He does his hearers a grievous wrong. He may plant seeds which may strike their fibrous roots deep, and they spring up and bear poisonous fruit. How dare men do this? How dare they advance ideas when they do not know certainly whence they came, or that they are the truth? {TM 337.1}

Fremmed ild
Når taleren, på en grov måde, skal slå ud, efter hvad fantasien drager ham, når han taler politik til folk, blander han den tarvelige ild med den indviede. Han vanærer Gud. Han har ikke et reelt vidnesbyrd fra Gud så han taler sandheden. Han gør sine tilhørere en frygtelig uret. Han kan så frø der kan strække deres rodtrævler dybt, og de vokser op og bærer deres giftige frugter. Hvordan drister mennesker sig til dette? Hvordan drister de sig til at fremme tanker når de ikke med sikkerhed ved hvorfra de kommer, og om de er sande?