The spirit of domination is extending to the presidents of our conferences. If a man is sanguine of his own powers and seeks to exercise dominion over his brethren, feeling that he is invested with authority to make his will the ruling power, the best and only safe course is to remove him, lest great harm be done and he lose his own soul and imperil the souls of others. “All ye are brethren.” This disposition to lord it over God’s heritage will cause a reaction unless these men change their course. Those in authority should manifest the spirit of Christ. They should deal as He would deal with every case that requires attention. They should go weighted with the Holy Spirit. A man’s position does not make him one jot or tittle greater in the sight of God; it is character alone that God values. {TM 362.1}

Herredømmeånden rækker ud over formændene i vore konferenser. Hvis en mand er tillidsfuld over for hans egen magt og søger at udøve herredømme over hans brødre og føler at han er udstyret med myndighed til at gøre sin vilje til den herskende magt, er den bedste og eneste sikre fremgangsmåde at fjerne ham, for at der ikke skal gøres stor vrede, og han mister sin egen sjæl og bringer andre sjæle i fare. »I er alle brødre« Den tilbøjelighed der er til at tyrannisere over Guds arv vil starte en reaktion, medmindre disse mennesker ændrer deres kurs. Dem som har myndigheden burde vise Kristi Ånd. De burde handle som han ville behandle de sager der kræver særlig omsorg. De ville gå, vejet med Helligånden. Et menneskes embede gør ham ikke en prik eller tøddel større i Guds øjne; det er alene karakteren som Gud værdsætter.