“If any of you lack wisdom, let him ask of God, that giveth to all men liberally, and upbraideth not; and it shall be given him.” Mercy and love and wisdom are to be found in God; but many who profess to know Him have turned from the One in whom our hope of eternal life is centered, and have educated themselves to depend upon their erring and fallible fellowmen. They are crippled spiritually when they do this; for no man is infallible, and his influence may be misleading. He who trusts in man not only leans upon a broken reed, and gives Satan an opportunity to introduce himself, but he hurts the one in whom the trust is placed; he becomes lifted up in his estimation of himself, and loses the sense of his dependence upon God. Just as soon as man is placed where God should be, he loses his purity, his vigor, his confidence in God’s power. Moral confusion results, because his powers become unsanctified and perverted. He feels competent to judge his fellowmen, and he strives unlawfully to be a God over them. {TM 376.2}

»Hvis nogen af jer står tilbage i visdom, da skal han bede om at få den fra Gud, der giver alle gavmildt og uden bebrejdelser, og så vil den blive ham givet.« Barmhjertighed og kærlighed og visdom skal kunne finde hos Gud; men mange der bekender sig til at kende ham har vendt sig fra Den i hvem vort håb for evigt liv har samlet sig omkring, og har optrænet sig selv til at være afhængig af deres fejlende og fejlbarlige medmennesker. De er åndeligt lemlæstede når de gør dette, for intet menneske er ufejlbarlig, og hans indflydelse kan være vildledende. Ham der stoler på mennesker støtter sig ikke kun til en dårlig hjælper, og giver Satan en lejlighed til at fremstille sig selv, men han sårer den hvem tilliden er givet til; og bliver opstemt i sin egen vurdering, og mister sansen for hans egen afhængighed af Gud. Lige så snart en mand er sat hvor Gud skulle være, mister han sin renhed, kraft, og hans tillid til Guds kraft. Resultatet bliver moralsk forvirring, fordi hans kræfter bliver uhellige og trodsige. Han føler sig kompetent til at dømme hans medmennesker, og han tilstræber sig uretmæssigt at blive en gud over dem.