Every passing hour of the present is shaping our future life. These moments spent in carelessness, in self-pleasing, as if of no value, are deciding our everlasting destinies. The words we utter today will go on echoing when time shall be no more. The deeds done today are transferred to the books of heaven, just as the features are transferred by the artist onto the polished plate. They will determine our destiny for eternity, for bliss or eternal loss and agonizing remorse. Character cannot be changed when Christ comes, nor just as a man is about to die. Character building must be done in this life. We fear that repentance will come to the self-indulgent, tainted soul all too late. A few resolves, a few tears, will never reverse a guilty past life nor blot out of the books of heaven the transgressions, the willful, knowing sins of those who have had the precious light of truth, and can explain the Scriptures to others, while sin and iniquity are drunk up like stolen waters. As though written with an iron pen, they may be found lead in the rock forever. {TM 429.3}

Enhver time der går lige nu skaber vort fremtidige liv. Disse øjeblikke der bruges til ligegyldighed, til selvtilfredstillelse, som om det var af ingen værdi, afgører vor evige skæbne. Ordene vi udtaler i dag vil genlyde når tiden ikke skal være mere. De handlinger der gøres i dag indføres til himlens bøger, som de karakteristiske træk er indført af kunstneren til den blanke (430) metalplade. De vil afgøre vor skæbne for evigheden, for lyksalighed eller evig tab og pinefuld anger. Karakteren kan ikke ændres når Kristus kommer, heller ikke hvis et menneske er ved at dø. Karakter-opbygning må gøres i dette liv. Vi frygter at omvendelse vil komme til den selvmedlidende og besmittede sjæl alt for sent. Nogle få beslutninger, nogle få tårer, vil aldrig vende et skyldigt tidligere liv ejheller udslette overtrædelserne af himlens bøger, deres egenrådige og kundskabsrige synder der har haft sandhedens kostbare lys, og kan udlægge skriften til andre, selvom synd og uretfærdighed er drukket op som stjålent vand. Som om det var skrevet med en grusomhed, må de lades forstenet i klippen for evigt.