Uninvited Guests . Belshazzar, while engaged in his sacrilegious feast, was not aware that he had guests he had not invited. The God of heaven heard the praises bestowed upon vessels of gold and silver. He saw the desecration of that which had been dedicated to Him by holy consecration applied to profane and licentious purposes. It is a truth which should make every one of us weep, that those living in these last days, upon whom the ends of the world are come, are far more guilty than was Belshazzar. This is possible in many ways. When men have taken upon themselves the vows of consecration, to devote all their powers to the sacred service of God; when they occupy the position of expositors of Bible truth, and have received the solemn charge; when God and angels are summoned as witnesses to the solemn dedication of soul, body, and spirit to God’s service—then shall these men who minister in a most holy office desecrate their God-given powers to unholy purposes? Shall the sacred vessel, whom God is to use for a high and holy work, be dragged from its lofty, controlling sphere to administer to debasing lust? Is not this idol worship of the most degrading kind?—the lips uttering praises and adoring a sinful human being, pouring forth expressions of ravishing tenderness and adulation which belong alone to God—the powers given to God in solemn consecration administering to a harlot; for any woman who will allow the addresses of another man than her husband, who will listen to his advances, and whose ears will be pleased with the outpouring of lavish words of affection, of adoration, of endearment, is an adulteress and a harlot. {TM 434.1}

Uindbudte gæster
Beltsazzar var, medens han var i gang med hans ugudelige fest, ikke vidende om at han havde gæster han ikke havde inviteret. Himlens Gud hørte den pris der blev givet til sølv og guld karrerne. Han så den vanhelligelse af det som havde været viet til ved hellig indvielse anvendt til hedenske og tøjlesløse formål. Det er en sandhed som skulle få enhver af os til at græde, så dem der lever i de sidste dage, over hvem denne verdens ende kommer, er langt mere skyldige end Beltsazzar var. Dette er muligt på mange måder. Når mennesker har påtaget sig indvielsesløftet på dem selv, i at hellige alle deres kræfter på Guds indviede tjeneste; når de besidder embeder som fortolkere af bibelsandhed, og har taget imod den højtidelige formaning; når Gud og engle er sammenkaldt som vidner for sjælens, legemet og åndens højtidelige indvielse til Guds tjeneste - da skal de mennesker som hjælper med i det mest hellige embede vanhellige deres gudgivne kræfter til uhellige formål? Skal de indviede kar, hvem Gud skal bruge til et højt og helligt arbejde, slæbes fra dets ophøjede og kontrollerede kreds for at forvalte dets nedværdigede begær? Er denne afgudsdyrkelse ikke af den mest nedværdigende slags? - læberne der udtrykker pris og tilbeder et syndfuldt menneskeligt væsen, udgyder udtryk af henrivende følsomhed og stor smiger der alene tilhører Gud - kræfter der er givet til Gud i alvorlig indvielse bruges på en skøge; for nogen kvinde der vil tillade henvendelser fra andre end hendes mand, som vil lytte til hans tilnærmelser, og hvis ører vil være fornøjet ved (435) udgydelsen af overdådige kærligheds ord, af forgudelse, af kærtegn, er en ægteskabsbryderske og en skøge.