When engaged in man-and-woman worship, remember that there is the same witness present as at the feast of Belshazzar. On that occasion, when in the very midst of their revelry, when God was forgotten, when the carnal senses were inflamed, a thrill of terror rushed through every soul. The cup that was being praised and idolized by the king fell from his nerveless hand, and in the language of the Spirit of God, his “countenance was changed, and his thoughts troubled him, so that the joints of his loins were loosed, and his knees smote one against another.” A mysterious, bloodless hand was seen tracing characters on the wall. These mysterious fingers belonging to and guided by an unseen power wrote the fully as mysterious characters, which were unintelligible to the awe-stricken revelers. A light like the lightning followed the forming of every letter, and lingered there, making them living characters of awful and terrible significance to all who looked upon them. “Mene, mene, tekel, upharsin.” Their very ignorance of those letters traced upon the wall, standing there flashing with light, sent terror to their sinful hearts. Their aroused consciences interpreted these letters to be a denunciation against them. Suspicion, fear, and alarm took hold upon king and princes. {TM 435.2}


Vidnesbyrd for prædikanter kapitel 62. 436.     Fra side 436 i den engelske udgave.tilbage

HØJN STANDARTEN afsnit 16
Rene hænder og rent hjerte

Når man er i mand-og-kvinde dyrkelse, så husk at der er de samme vidner tilstede som ved Beltsazzars fest. Ved den lejlighed, lige i midten af deres gilde, hvor Gud var glemt, hvor de kødelige sanser var opflammet, for en rædselens gys (436) gennem enhver sjæl. Det bæger som var blevet prist og dyrket af kongen faldt fra hans kraftløse hånd, og i Guds ånds sprog, »Da skiftede kongen farve, hans tanker forfærdede ham, hans hofter ledemod slappedes, og hans knæ slog imod hinanden.« En mystisk bleg hånd blev set og skrev bogstaver på vægen. Disse mærkelige fingre der tilhørte og ledes af en usynlig kraft skrev lige så mærkelige bogstaver, som var uforståelig for rædselsslagne svirebrødre. Et lys ligesom lyset på hvert skrevne bogstav, og blev der, gjorde dem til ærefrygtindgydende bogstaver og af frygtelig betydning for alle der så på dem. »Mené mené, tekél ufarsín« Den store ukendskab til disse bogstaver der var skrevet på vægen, stod der og glimtede med lys og sendte rædsel til deres syndsfulde hjerter. Deres vækkede samvittigheder forklarede disse bogstaver at være en anklage imod dem. Anelser, frygt og uro tog fat i konger og fyrster.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.