But this does not authorize any one man to undertake the work of ordering his brethren arbitrarily to do as he thinks advisable, irrespective of their own personal convictions of duty. Nor are God’s chosen laborers to feel that at every step they must wait to ask some officer in authority whether they may do this or that. While cooperating heartily with their brethren in carrying out general plans that have been laid for the prosecution of the work, they are constantly to look to the God of Israel for personal guidance. {TM 491.3}

Men dette bemyndiger ikke noget menneske til at påtage sig at beordre hans brødre egenmægtigt til at gøre som han tror er tilrådeligt, uden hensyn til deres egen personlige overbevisninger for pligter. Ej heller har Gud valgt arbejdere til at føle at de skal stoppe op for ethvert skridt og vente for at spørge nogle embedsmænd om de må gøre det ene eller andet. Når de hjerteligt samarbejder med deres brødre i at gennemføre overordnede planer som er blevet lagt for arbejdets udøvelse, må de hele tiden se til Israels Gud efter personlig vejledning.