Gud vil ikke forsvare nogen opfindelser hvorved mennesker i den mindste grad skal herske eller undertrykke hans medmennesker. Det eneste håb for det faldne menneske er at se på Jesus, og tage imod ham som den eneste frelser. Så snart et menneske begynder at lave jernhårde regler for andre mennesker, så snart han begynder give seletøj på og drive mennesker efter sit eget sind, vanærer han Gud, og bringeer sin egen sjæl og sine brødres sjæle i fare. Syndfulde mennesker kan kun finde håb og retfærdighed i Gud; og intet menneskeligt væsen er ikke mere retfærdig end han har tro på Gud og bevarer en levende forbindelse med ham. En blomst fra marken må have dens rødder i jorden; den må have luft, dug, regn og solskin. Den vil kun blomstre hvis den modtager disse goder, og de er allesammen fra Gud. Således er det med mennesker. Vi tager imod det fra Gud der tjener til livet og til sjælen. Vi er advaret om ikke at stole på mennesker, ej heller ikke at gøre det kødelige til vort forsvar. Det føromtalte var trykt i Special Testimonies to Ministers and Workers (Serie A, nr 9, 1897).