“I, even I, am He,” the Lord declares, “that blotteth out thy transgressions for Mine own sake, and will not remember thy sins. Put Me in remembrance: let us plead together: declare thou, that thou mayest be justified.” “I have not spoken in secret, in a dark place of the earth: I said not unto the seed of Jacob, Seek ye Me in vain: I the Lord speak righteousness, I declare things that are right.” “Look unto Me, and be ye saved, all the ends of the earth: for I am God, and there is none else.” Respond to the calls of God’s mercy, and say: “I will trust in the Lord and be comforted. I will praise the Lord; for His anger is turned away. I will rejoice in God, who gives the victory.” {TM 520.1}

»Din misgerning sletter jeg ud,« erklærer Herren, »jeg, jeg, for min skyld, kommer ej dine synder i hu. Mind mig, lad vor sag gå til doms, regn op, så du kan få ret!« »Jeg talede ikke i løndom, i mørkets land, sagde ikke til Jacobs æt: »Søg mig forgæves!« Jeg, Herren, taler, hvad ret er, forkynder, hvad sandt er.« »Vend dig til mig og bliv frelst, du vide jord, thi Gud er jeg, ellers ingen.« Svar på kaldet af Guds barmhjertighed, og sig: "Jeg vil stole på Herren og blive trøstet. Jeg vil prise Herren; for hans vrede er vendt bort. Jeg vil glæde mig i Gud, som giver sejren."