God’s Message for the Present Time . This is the very work which the Lord designs that the message He has given His servants shall perform in the heart and mind of every human agent. It is the perpetual life of the church to love God supremely and to love others as they love themselves. There was but little love for God or man, and God gave to His messengers just what the people needed. Those who received the message were greatly blessed, for they saw the bright rays of the Sun of Righteousness, and life and hope sprang up in their hearts. They were beholding Christ. “Fear not,” is His everlasting assurance; “I am He that liveth, and was dead; and, behold, I am alive forevermore.” “Because I live, ye shall live also.” The blood of the spotless Lamb of God the believers apply to their own hearts. Looking upon the great Antitype, we can say, “It is Christ that died, yea rather, that is risen again, who is even at the right hand of God, who also maketh intercession for us.” The Sun of Righteousness shines into our hearts to give the knowledge of the glory of Jesus Christ. Of the Holy Spirit’s office He says, “He shall glorify Me: for He shall receive of Mine, and shall show it unto you.” The psalmist prays, “Purge me with hyssop, and I shall be clean: wash me, and I shall be whiter than snow.... Create in me a clean heart, O God; and renew a right spirit within me. Cast me not away from Thy presence; and take not Thy Holy Spirit from me. Restore unto me the joy of Thy salvation; and uphold me with Thy free Spirit. Then will I teach transgressors Thy ways; and sinners shall be converted unto Thee.” {TM 95.1}

(95) Guds budskab for den nærværende tid
Det er det store arbejde som Herren udtænker at budskabet han har givet sine tjenere skal udføres i hjertet og sindet på enhver menneskelig repræsentant. Det er det bestandige menighedsliv at elske Gud i højeste grad og at elske andre som de elsker sig selv. Men der var kun lidt kærlighed til Gud eller mennesker, og Gud gav hans budbringere kun hvad folkene behøvede. Dem som modtog budskabet blev velsignet rigeligt, for de så de klare stråler fra retfærdighedens sol, og liv og håb sprang op i deres hjerter. De betragtede Kristus. »Frygt ikke« er hans evige forsikring »Jeg er... den, som lever; og jeg var død, men se, jeg lever i evighedernes evigheder.« »thi jeg lever, og I skal leve.« Blodet fra det pletfrie Guds Lam bruger de troende på deres egne hjerter. Mens vi ser på det store modbillede, kan vi sige, »Kristus er den, som er død, ja meget mere: som er opstanden, som er ved Guds højre hånd, som også går i forbøn for os.« Retfærdighedens sol skinner ind i vore hjerter for at give kendskabet til Kristi herlighed. Fra den Hellige Ånds tjeneste siger han, »Han skal herliggøre mig; thi han skal tage af mit og forkynde jer det.« Salmisten beder, »Rens mig for synd med ysop, tvæt mig hvidere end sne;... skab mig, O Gud, et rent hjerte, giv en ny, en stadig ånd i mit indre; kast mig ikke bort fra dit åsyn, tag ikke din hellige Ånd fra mig; glæd mig igen med din frelse, giv mig til støtte en villig ånd! Da vil jeg lære overtræderne dine veje, og syndere skal vende om til dig.« (v9-15)