Kristus var med Gud i skabelsesværket. Han var ét med Gud og var hans lige ..... Han alene, menneskenes skaber, kunne være deres frelser. Ingen engel fra Himmelen kunne åbenbare Faderen for synderen og vinde ham tilbage til samfund med Gud. Men Kristus kunne åbenbare Faderens kærlighed, thi det var Gud, som i Kristus forligte verden med sig selv. Kristus kunne være "voldgiftsmand" mellem en hellig Gud og den fortabte menneskehed, én, som kunne "lægge sin hånd på os begge". Job. 9,33 ..... Han tilbød at tage syndens skyld og skam på sig synden, der var så afskyelig i Guds øjne, at den ville nødvendiggøre hans adskillelse fra Faderen. Kristus tilbød at stige ned til menneskets fornedrelse og elendighed og løfte den angrende, troende sjæl op, så den igen kom i harmoni med Gud. Kristus, det slagtede Lam, gav sig selv hen som offer og stedfortræder for Adams faldne sønner.