Det er frelsens fuldkommenhed, som gør den så ufattelig stor. Intet menneske kan ved hjælp af verdslig visdom måle eller forstå den. Den kan granskes med grundighed og målbevidsthed, men sindet fortaber sig og må give op over for dens ophavsmands ufattelige majestæt. Men den sjæl, som i samfund med Gud dvæler ved hans uendelige rigdomme, ophøjes og kan bedre fatte dybden og højden og herligheden i frelsens plan..... Hans evner udvikles og styrkes til at fatte og med forøget dygtighed og visdom udføre Guds krav. Det sind, der fuldt og helt er overgivet til Gud, udvikler sig under Helligåndens ledelse normalt og harmonisk. Den svage, ustadige karakter forvandles ved Guds kraft til en stærk og stabil karakter. Stadig gudsfrygt og fromhed skaber så nært et fællesskab mellem Jesus og hans discipel, at den kristne kommer til at ligne ham i sind og karakter. Efter at den ydmyge Kristi efterfølger har haft samfund med Guds Søn, er han blevet et menneske med sunde principper, en klar forståelse og sund dømmekraft. Han har forbindelse med Gud, kilden til lys og forstand."