Det er enhvers privilegium at leve således, at Gud kan godkende og velsigne ham. Hver time må du have samfund med Himmelen. Det er ikke din himmelske Faders vilje, at du stadig skal leve i fordømmelse og mørke. Det behager ikke Gud, at du stiller dig selv i mørket. Du bør opelske selvrespekt ved at leve således, at du har fred med din egen samvittighed, med mennesker og engle.

Det er ikke vidnesbyrd om sand ydmyghed, at du går med bøjet hoved og hjertet fuldt af tanker om din egen person. Det er dit privilegium at gå til Jesus og blive renset og stå foran loven uden skam og samvittighedsnag. "Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus." Rom 8,1. Selv om vi ikke bør tro mere end tilbørligt om os selv, fordømmer Guds ord ikke rimelig selvrespekt, Som Guds sønner og døtre bør vi have en værdig karakter, hvor stolthed og selvhævdelse er bandlyst."