At jeg må kende ham kapitel 142. 142.     Fra side i den engelske udgave.tilbage

20. maj - Videnesbyrd om Guds storhed

Det landskab, vi kørte igennem, var alt for majestætisk, alt for storslået til, at jeg kan give det en beskrivelse, der kan fremstille det, som det virkelig er. Klippeformationerne de ældgamle klippevægge, der har stået der siden syndfloden, og som vandfaldene styrter ned over ser ud, som om de er poleret, mens klipper, der ser helt anderledes ud, ligger i lag, som om en kunstner har formet dem. Her ..... så vi det mest interessante, storslåede landskab, vi nogen sinde har set. Klipperne hæver sig højere og højere op over jorden, og på disse klipper vokser der smukke, mørke fyrretræer vekslende med de lysere og smukke, levende grønne ahorn og bøgetræer..... En så vild storhed, et så storslået landskab fører én tilbage til den tid, da vandene steg op over jordens højeste punkter og de vantro gik til grunde i floden på grund af deres store ondskab.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.