Den, der fanger et glimt af Kristi uforlignelige kærlighed, regner alt andet for tab og ser på ham som den herligste blandt titusinder, som den, der er ædel i ynde. Når serafer og keruber ser på Kristus, tildækker de deres ansigter med vingerne. Deres egen fuldkommenhed og skønhed stilles ikke til skue i nærværelse af deres Herres herlighed. I betragtning heraf er det upassende, at mennesker ophøjer sig selv. Lad dem klæde sig i ydmyghed, ophøre med at stræbe efter magt og lære, hvad det,vil sige at være sagtmodig og ydmyg af hjertet. Den, der betragter Guds herlighed og uendelige kærlighed, vil kun have en ringe mening om sig selv, men ved at betragte Guds karakter vil han forvandles i hans guddommelige billede."