Der var f.eks. Judas. Kristus tillod ham at blive medlem af menigheden på trods af hans misundelige og begærlige karakter. Han havde nogle karaktertræk, der kunne være brugt til Guds ære, men han forsøgte ikke at overvinde sine dårlige karaktertræk. Kristus bar tålmodigt over med ham. ..... Judas modtog den samme undervisning som de andre apostle, og den ville have bragt ham på ret køl, hvis han havde fulgt den, men han stod ikke i det rette forhold til Himmelen. Kristus kendte hans sande tilstand og gav ham en anledning. Han tog Johannes ind i menigheden, ikke fordi Johannes var hævet over menneskelig skrøbelighed, men fordi Kristus ønskede at knytte Johannes til sit kærlige hjerte. Hvis Johannes overvandt sine karaktermangler, ville han stå som et lys for menigheden. Hvis Peter fik rettet sine fejl, ville han blive arving til Guds løfter. Efter opstandelsen sagde Jesus til ham på trods af, at Peter få dage før havde fornægtet ham: "Vogt mine lam" og "Vær hyrde for mine får." Joh 21,15-16. Nu kunne han stole på Peter, for han havde gennemgået en åndelig erfaring. .....