Kristus tog aldrig fejl i sin bedømmelse af mennesker og af sandheden. Han lod sig aldrig bedrage af de ydre omstændigheder. Han bragte aldrig et spørgsmål på bane, som ikke var betimeligt. Han gav aldrig et svar, som veg uden om eller ikke vedkom sagen. Han bragte de smålige, snu og listige præsters stemme til tavshed ved at trænge gennem overfladen ind til hjertet og kaste lys ind i deres samvittighed, så de blev bragt i forlegenhed; men de ville ikke bøje sig for overbevisningen. Kristus gik aldrig til yderligheder, mistede aldrig sin selvkontrol eller ligevægt under nogen ophidselse. Han stødte aldrig an mod god takt og tone med hensyn til, hvornår man skal tale, og hvornår man skal tie. Hvis alle, der gør krav på at kende Retfærdighedens Sols gyldne stråler, vil følge Kristi eksempel, vil de aldrig gå til yderligheder. .....