I denne verden vil vi blive håbløst forvirrede (og det er netop Djævelens ønske), hvis vi holder blikket rettet mod de ting, der er forvirrende, for ved at dvæle ved dem og tale om dem bliver vi nedslåede. ..... Vi kan måske skabe en uvirkelig verden i vort eget sind og danne os et billede af en ideel kirke, hvor Satans fristelser ikke længer lokker, men fuldkommenhed eksisterer kun i vor fantasi. Verden er en falden verden og menigheden sammenlignes med en mark, hvor der vokser rajgræs og hvede. De skal vokse sammen indtil høsten. Det er ikke vor opgave at rykke rajgræsset op efter vor menneskelige forstand; thi ellers kunne vi blive forledt af Satan til at tro, at hveden var rajgræs og således rive den op. Den visdom, der kommer ovenfra, vil komme til den, der er sagtmodig og ydmyg af hjertet og den vil ikke føre til ødelæggelse, men til opbyggelse af Guds folk.