Vi bør omhyggeligt overveje vort forhold til Gud og til hinanden. Vi synder stadig mod Gud, men hans nåde er stadig over os. I kærlighed bærer han over med vor trods, forsømmelse, utaknemmelighed og ulydighed. Han bliver aldrig utålmodig med os. Vi håner hans barmhjertighed, bedrøver Helligånden og vanærer ham for mennesker og engle og dog svigter hans kærlighed ikke. Tanken om Guds langmodighed mod os burde gøre os overbærende over for hinanden. Hvor tålmodigt vi burde bære over med vore brødres fejl og misgreb, når vi tænker på, hvor store vore egne fejl er i Guds øjne. Hvordan kan vi bede til vor himmelske Fader: "Forlad os vor skyld, som vi også forlader vore skyldnere" (Matt 6,12), hvis vi er strenge i vor behandling af andre? .....